-
Caption Text4
Rolex
Urverdenens hersker – Rolex – blev etableret af Hans Wilsdorf i 1908 i Schweiz. I dag er Rolex et af de mest kendte mærker i branchen, og de er anerkendt for fornem håndværksmæssige udførelse, kvalitet, stil og ikke mindst respekt for stor urmagertraditioner.
Rolex har i tidens løb lanceret en lang række af populære og epokegørende modeller – fra de sporty Daytona, Submariner og GMT, til de klassiske og elegante Datejust. Uovertruffen eksklusivitet og perfektionisme til mindste tandhjul er blot nogle af kendetegnene for firmaet, hvilket gør Rolex til mere end blot et ur.
Tudor
”Born to dare” er det schweiziske urfirma Tudors slogan. Mærket blev skabt af Hans Wilsdorf i 1926 – selv samme mand, der også står bag Rolex.
Serier som Heritage, Fastrider og Pelagos hører til blandt de populære i Tudor-familien.
De balancerer et perfekt miks af det sporty og elegante, kombineret med rå læderremme, farvestrålende nato-remme og lænker.
En god investering.
Omega
I 1969 tog Neil Armstrong og en Omega Speedmaster en tur til månen, og det verdenskendte citat er legendarisk: ”One small step for a man; one giant leap for mankind”. Måneuret er blot én af mange populære modeller, som Omega har lanceret. James Bond har lagt navn til en Seamaster Professional Diver, som nok er Omegas mest solgte. Derudover er det schweiziske urmærke kendt for modellerne Speedmaster, De Ville og Constellation. Omega har siden begyndelsen i 1848 levet op til sit logo, der – som det sidste bogstav i det græske alfabet – er symbolet for perfektionisme og fuldendelse.
TAG Heuer
Firmaet TAG Heuer dateres til 1860, da Eduoardo Heuer stiftede urfirmaet, Heuer, i Schweiz. Heuer blev siden til TAG Heuer i 1985, da Heuer blev opkøbt af TAG, og i dag er TAG Heuer en del af LVMH-gruppen.
TAG er en forkortelse for ”Techniques d’Avant Garde”. Urfirmaet er kendt for at specialisere sig i tidstagning i forbindelse med racerløb, og udover motorsporten er TAG Heuer også repræsenteret inden for fodbold, golf, tennis og sejlads.
Montblanc
Med 4.810 meter er Mont Blanc det højeste bjerg i Alperne, med en top, der er dækket af sne og is. Ud over at være Alpernes højeste er Mont Blanc også symbolet for firmaet, der er verdensberømt for deres håndlavede skriveredskaber, kendt som verdens bedste.
De anerkendte skriveredskaber er dog langt fra det eneste, der hører under navnet Montblanc. Ure, smykker, bælter, punge med videre bliver i stor stil produceret med den berømte hvide stjerne som logo – et logo, der henviser til den snedækkede top på Mont Blanc.
Longines
Elegance is an attitude.
Longines rangerer i toppen af de schweiziske urmærker – de er altid at finde på top-ti over de mest agtede og værdifulde i Schweiz. Siden 1832 har et timeglas med vinger været firmaets logo, og det er et symbol på ure med schweizisk kvalitet og tidløst elegant design.
Der findes noget for enhver smag, fra det sporty til det elegante.
Frederique Constant
Frederique Constant, der blev etableret i Schweiz i 1988, er et af de yngre schweiziske urmærker.
Med Frederique Constant er man sikret et kvalitetsur, der med et elegant design og rimelige priser giver et bredere publikum adgang til luksusvarer.
Innovationen er imidlertid også tilgodeset – for eksempel at Frederique Constant med deres Horological Smartwatch er lykkedes med at få den nyeste teknologi til at harmonere med smukke ure.
Ole Mathiesen
Klassisk dansk tidløst design, når det er bedst. I 1962 designede Ole Mathiesen de første ure med den klare ambition om at skabe et klassisk, tidløst armbåndsur af høj kvalitet. I dag er designet nærmest uændret, og det beundres verden rundt.
Kollektionen omfatter mere end 100 modeller; fra quartz til automatik til vægure.
En sand klassiker.
Victorinox
En lille rød multifunktionel schweizer lommekniv var startskuddet på Victorinox, som i dag også er kendt for deres ure. Siden 1989 begyndte Victorinox også at producere ure.
Hver model er udformet som i en perfekt balance mellem ydelse og tidløs elegance. Når du tager et Victorinox-ur på håndleddet, ved du, at det kan modstå de fleste udfordringer, da det har gennemgået mere end 100 kvalitetskontroltests på fabrikken.
Certina
Med 130 år på bagen er Certina et af de ældste schweiziske urmærker.
Pålidelighed, præcision og innovation er de tre grundlæggende principper bag Certinas virksomhed og ure, og principperne har været en af de medvirkende årsager til, at Certina i dag fortsat leverer kvalitetsure til konkurrencedygtige priser.
Certina har med deres store involvering i motorsport bevist, at kvaliteten er i højsædet.
Oris
”Real watches for real people”. Sådan lyder Oris’ slogan.
Det schweiziske urmærke Oris har siden 1904 produceret mekaniske ure, der alle kan kendes for deres røde rotor. Urene er lavet med henblik på brug, hvilket også understøttes af Oris’ treårige garanti.
Oris er et af de senest ankomne urmærker hos RAGNAR Ure & Juveler, og vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder de seneste nyheder og gamle klassikere fra et urmærke, der er inde i en virkelig interessant udvikling.
U-Boat
Store urkasser, stærk identitet, tidløst italiensk design kombineret med schweiziske urværker – dét er U-Boat.
I år 2000 fandt designeren Italo Fontana nogle mere end 50 år gamle tegningerne af de markante og opsigtsvækkende U-Boat ure. Tegningerne var udført af hans bedstefar, Ilvo Fontana, der allerede i 1942 blev udvalgt til at producere et særligt ur til de italienske u-bådsofficerer.
Uret skulle være kendetegnet for den italienske marine. Det fremstod derfor markant og med tydelig angivelse af tiden i ethvert lys. Urene blev af ikke-oplyste årsager aldrig sat i produktion, og derfor blev tegningerne blot arkiveret – indtil Italo Fontana i år 2000 med udgangspunkt i sin bedstefars tegninger igangsatte produktionen af de håndlavede U-Boat ure.
Tre generationer
Da Allan Ragnar åbnede butikken i det nuværende forretningslokale i Jernbanegade i 1956, var lokalet noget mindre og sortimentet meget større. Enhver urmager med respekt for sig selv havde dengang intet mindre end alt i sin butik, og det vel at mærke fra de mindste armbåndsure og kuk-ure til de største bornholmerure.
I dag er filosofien ”less is more”. På trods af et større butiksareal er produktpræsentationen væsentlig mere overskuelig for butikkens kunder – for sådan præsenteres ure og juveler bedst.
KONTAKT
Ragnar Ure & Juveler
Jernbanegade 3
DK – 5000 Odense C
+45 6311 9070
GDPR: Persondatapolitik
FASTE ÅBNINGSTIDER
Torsdag - Fredag
Lørdag
10:30 - 18:00
10:30 - 14:00
Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.
Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.