Tre generationer
Da Allan Ragnar åbnede butikken i det nuværende forretningslokale i Jernbanegade i 1956, var lokalet noget mindre og sortimentet meget større. Enhver urmager med respekt for sig selv havde dengang intet mindre end alt i sin butik, og det vel at mærke fra de mindste armbåndsure og kuk-ure til de største bornholmerure.
I dag er filosofien ”less is more”. På trods af et større butiksareal er produktpræsentationen væsentlig mere overskuelig for butikkens kunder – for sådan præsenteres ure og juveler bedst.
RAGNAR Ure & Juveler – historie
RAGNAR Ure & Juveler blev grundlagt i 1956 af urmager Allan Ragnar Jensen. Han formåede inden for ganske få år at få forhandlerret af nogle af verdens største urmærker, heriblandt Rolex som kronen på værket.
I 1982 overtog den optikeruddannede søn Steen Ragnar butikken sammen med sin hustru, Alice Ragnar. Sammen har de tilføjet kulturperler og diamanter, kunsture og unikasmykker til butikkens sortiment.
Datteren, Kristina Rosing, der er designuddannet fra henholdsvis BEC Design og Margrethe Skolen, har siden 2007 været en del af familievirksomheden. Kristina Rosings primære fokus er design og videreudviklingen af familiens eget smykkemærke, io jewels, samt hendes eget smykkemærke – Rosing.
Vi er stolte over…
- at have eksisteret i mere end et halvt århundrede.
- at vi siden 1956 og gennem tre generationer har forhandlet, serviceret og repareret ure.
- at vi har kunne leve af vores store passion for ure og smykker.
- at vi med glæde har mødt på arbejde hver dag, for at hjælpe jer med at træffe de helt rigtige valg af ure og smykker.
Vi ser frem til det næste halve århundrede.