Forsendelse & levering
Ragnar Ure & Juveler sender ikke ure og smykker med posten. Alle køb skal afhentes personligt i vores butik. Kontakt os gerne for at aftale nærmere.
Betalingsmuligheder
Ragnar Ure & Juveler accepterer de fleste gængse betalingskort, bankoverførsler samt MobilePay.
I overensstemmelse med dansk lovgivning modtager vi kun kontantbeløb op til grænsen på 14.999 DKK.
Se vores vilkår og betingelser for yderligere detaljer.
Betaling kan foretages med MobilePay samt gængse betalingskort, herunder MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og PayPal samt andre betalingsmetoder, som til enhver tid fremgår af vores hjemmeside.
Beløbet hæves først fra din konto ved afsendelse eller reservation af din ordre fra Ragnar Ure & Juveler.
Du bekræfter, at det anvendte kredit-/debetkort tilhører dig, eller at du har fået specifik tilladelse fra kortindehaveren til at anvende det. Alle kortindehavere er underlagt validering og godkendelse fra kortudstederen. Hvis kortudstederen afviser betalingen, er Ragnar Ure & Juveler ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser eller manglende levering.
Vi tager alle rimelige forholdsregler for at sikre, at vores hjemmeside er sikker. Alle kortbetalinger håndteres via Nets Easy, en sikker online betalingsgateway, der krypterer dine kortoplysninger i et beskyttet miljø.
Vi gør alt, hvad der er muligt, for at beskytte dine oplysninger, men vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle tab, hvis uvedkommende får uautoriseret adgang til dine data under bestilling på vores hjemmeside.
Returnering & ombytning
Vi accepterer returnering eller ombytning af produkter inden for 14 dage fra købsdatoen. Smykker og tilbehør skal være i perfekt salgbar stand, returneres i original emballage (smykkeæsker og stofposer) samt med fremvisning af den originale kvittering for at få beløbet refunderet via den oprindelige betalingsmetode.
Bemærk, at vi ikke tilbyder ombytning eller refundering af personligt tilpassede, ændrede eller indgraverede smykker.
Kontakt os for yderligere assistance.
Fortrydelsesret
Ved køb foretaget direkte via vores hjemmeside har du 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager produktet. Ønsker du at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du informere os herom inden fristens udløb. Fortrydelsesretten gælder ikke specialfremstillede smykker og specialbestillinger.
Fortrydelsesfristen starter på den dag, hvor du modtager produktet. Hvis de 14 dage udløber på en helligdag, den 24. december (juleaften) eller den 31. december (nytårsaften), forlænges fristen til den førstkommende hverdag.
Eksempel:
Hvis du modtager produktet den 1. juni, er sidste dag for at benytte fortrydelsesretten den 15. juni. Fristen anses for overholdt, hvis du sender din besked om fortrydelse inden udløbet af tidsfristen.
Du behøver ikke angive en specifik årsag til returneringen, men du skal informere os skriftligt enten via brev eller e-mail.
Du kan også benytte den standardfortrydelsesformular, vi stiller til rådighed herunder.
Standardfortrydelsesformular
(Udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret)
Til:
Ragnar Ure & Juveler
Jernbanegade 3
5000 Odense
Danmark
E-mail: info@ragnar.dk
Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret i forbindelse med mit køb af følgende varer:
Ordrenummer: ______________
Bestilt den //__ og modtaget den //__
Forbrugerens navn: ______________
Forbrugerens adresse: ______________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir) ______________________
Dato: ______________________
Hvis du benytter din fortrydelsesret, skal produktet returneres til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os din beslutning.
Vi accepterer ikke returneringer pr. efterkrav (COD) eller uden forudbetalt porto.
Produkter skal returneres til samme adresse som nævnt ovenfor.
Du skal kunne dokumentere, at varen er afsendt inden fristens udløb. Produktet skal returneres i forsvarlig emballage. Du har ansvaret for produktet under transporten og skal sikre dig, at det ikke beskadiges under forsendelsen. Derfor anbefaler vi, at du gemmer kvitteringer og eventuelle tracking-numre.
Vi opfordrer dig til at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb samt returnere varen i original emballage.
Du skal selv dække omkostningerne ved returnering.
Varen skal returneres i god og ubeskadiget stand. Hvis varen har tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du miste retten til at få den fulde købspris refunderet. Vi foretager en individuel vurdering af den returnerede vare.
Hvis du fortryder købet i henhold til ovenstående vilkår, refunderer vi købsprisen samt de oprindelige fragtomkostninger (dog ikke eventuelle ekstra omkostninger for ekspreslevering eller andre specielle leveringsvalg).
Refunderingen vil ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur og inspiceret den, eller indtil du har fremlagt dokumentation for returneringen.
Beløbet refunderes altid via den samme betalingsmetode, som blev anvendt ved købet. Hvis du eksempelvis har betalt med et betalingskort, tilbageføres beløbet til det samme kort.